Hjernen...din bedste ven! -1-

February 11, 2018

(Dette er det første i en serie af indlæg om hjernen)


Hjernen er jo fantastisk! Hvis jeg ikke havde en, ville det være det første jeg sparede sammen til. Når vi fødes, er det en stor klump potentiale, der bare venter på at blive programmeret til storhed, lykke og succes. Når vi dør, er en stor del af dette potentiale stadig tilbage, vi har mere potentiale mellem ørerne, end vi nogensinde kan opbruge, vi behøver aldrig at være bange for at kede os, eller løbe tør for ideer, tanker, drømme og oplevelser. Det siges at der er flere mulige neurale forbindelser, end stjerner i det kendte univers. 

 


Mænds hjerner er fysisk en kende større og tungere end kvinders. Man har til gen-gæld tidligere ment at kvinder har en tykkere hjernebjælke (Corpus Callosum), og derved en bedre forbindelse mellem højre og venstre hjernehalvdel. Bl.a fordi kvinder oftest og gennem længst tid, har været associeret med intuition og Multi-tasking.

 

De fleste er bekendt med at vi har en højre- og en venstre hjernehalvdel, og at disse er organiseret på forskellig vis. Den venstre hjernehalvdel er oftest associeret med form og farver, emotioner, spontaneitet, det musiske, intuitive mm. - og højre hjernehalvdel oftest med sprog og logik, det rationelle sindelag, firkantethed, strukturering mm. 

 

Det mere interessante er dog samspillet - forestil dig at tale uden et musisk element, det ville lyde som en computer. 

 

Foruden "split-brain"-modellen, har der i de seneste 20-25 år været stadig mere fokus på "the Triune Brain" - at hjernen evolutionsmæssigt har tre "lag"; 

 

Krybdyrhjernen (reptilhjernen eller R-komplekset) det ældste lag - er urhjernen, der hvor de tidligste impulser og instinkter er lagret. I mange år troede man at denne del af hjernen mistede sin indflydelse/status, når først man havde fundet patten og havde fundet ud af at die. Idag ved man at denne del af hjernen er yderst aktiv på mange måder, og bl.a. er involveret i motivation og handlekraft. 

 

Følelseshjernen - det limbiske system - er centreret midt i hjernen, og er knap så bastante strukturer. Denne del af hjernen har tilsvarende fået en renaissance på det seneste, med EQ - følelsesmæssig intelligens (vender tilbage omkring intelligenser ved senere lejlighed). En af flere interessante ting om denne del af hjernen, er dens dominans over storhjernen! Når du først får et hysterisk anfald, eller et panikanfald, er der ingen rationelle og logiske argumenter der holder vand i byretten, at sige: "Tag det nu roligt!" - til en der allerede er violet i toppen, er som at smide benzin på et bål. 

 

Børn er "limbiske" frem til konfirmationsalderen - plus/minus individuelle margener og gradvist aftagende. Derefter bliver det storhjernen der er kaptajn på skibet (tror han/hun). 

 

Storhjernen - Neo-cortex - den foldede grå substans der linger en forvokset valnød, der har ligget for længe, er ofte kaldt bio-computeren, og er "programmerbar". Dvs. at den er modtagelig overfor læring og er sædet for mange af vore kompetencer, at tegne og regne, skriv og nive, rime og at finde Holger! 

 

Oftest lærer denne del af hjernen gennem repetition - staveord, den lille tabel, færdselskilte. Blandt new-age folket benyttes denne form for læring/repetition (i new-age terminologi: affirmationer) til at ændre følelsesmæssige mønstre. Det holder dog ikke, storhjernen bliver den lille i forhold til det limbiske system, når det kommer til følelser - de to dele af hjernen taler ikke samme sprog. 

 

Storhjernen, er den del af hjernen de fleste kalder hjernen! - og når man fx. ser en marsmand i en tegneserie ell.lign., er det storhjernen der er forvokset og de mentale kompetencer der er fokuseret på. 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Hvad kan du forvente af Hypnose? 1

March 28, 2017

1/2
Please reload

Recent Posts
Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Kontakt

  • Facebook Social Icon
  • YouTube Social  Icon

Frank S. Kristensen

Algade 37a,

4230 Skælskør

Mobil: 22723354

Mail: frank@mentalius.dk

Skype: Frank Kristensen

CVR: 15948140

 

Danske Bank:

Reg. 3409

Konto 12091044